Menu Luk

Den lille forskel

Den lille forskel, som mange desværre overser, men som har stor betydning

 

Fik spørgsmålet af en klient den anden dag: “Hvorfor skal jeg have fokus på de små handlinger, når det er noget som stort ( læs kærligheden og parforholdet) der skal reddes?”

Og det var et rigtig godt spørgsmål, i forhold til den tanke som man kan få, når jeg sender par hjem med små kærlige handlinger, selvom de egentlig kom på grund af at deres sexliv halter.

Svaret er

at når vi skruer op for de små daglige handlinger og indsatser, så gør det en meget stor forskel for parforholdet og for din partner.
Følelsen af at være elsket og set af den anden har kæmpe stor betydning for trivslen og temperaturen i parforholdet.

Ofte så kan vi tro at det er de store indsatser og handlinger, der skal sættes i gang for at ændre noget så vigtigt. Og måske kender du ideen om at en ferie eller en weekend i sommerhus, er det der skal til. Og det kan sandelig også gøre en forskel at være alene sammen. 

Men ofte sker det det, at man kommer hjem til den samme hverdag, de sammen rutiner og den samme følelse af mangler og savn. Efter kort tid er alt desværre som det plejer. og det er noget sexlivet ofte lider under.

Derfor har det ofte stor effekt på trivslen, kærligheden og sexlivet i parforholdet, 

at det er de små handlinger i hverdagen, der sættes fokus på.

Så du behøver ikke vente til børnene kan blive passet en weekend, for at gøre noget godt for dit parforhold.

Start i dag med at vise din kærlighed i små tiltag.

Et par ideer kan være:

  • Giv et længere kys end normalt,
  • Køb hendes yndlingsslik med hjem,
  • Fortæl ham hvorfor du elsker ham

Kun fantasien sætter grænser for din kreativitet.

og hvis du er vedholdende og gør din umage med at huske de små ting, så får du sandsynligvis et mere kærligt og intimt parforhold. Og det er de bedste forudsætningen for et dejligt sexliv.

God fornøjelse

Hvis du savner inspiration, så læs mere om årets julekalender for par her

Du kan selvfølgelig også får 24 udvalgte ideer i din mail om fem minutter.

Du kan nemlig  investere  i årets “Julekalenderen for par 2023”

Læs mere om kalenderen her!

 

Please follow and like us: