Du kender det sikkert godt, et kram eller en kærlig berøring kan få det meste til at se lysere og lettere ud. Når vi får et kram eller bliver rørt ved, så påvirker det både vores krop og sind. Selv vores selvværd øges ved fysisk berøring.
Når vi krammer og bliver rørt ved, så udskiller vi hormonet oxytocin, som får os til at slappe af. Samtidig så nedsætter det vores produktion af stresshormon, gør os mindre angste og mindsker nedtrykthed. Oxytocin kaldes også for krammehormonet.
Der er altså ingen grund til ikke at kramme med din partner – det forhøjer jeres begges sundhed.
Hvis du ikke har en at kramme med lige nu, så kan en gang massage eller et varmt karbad blandt andet også øge vores produktion af oxytocin.
God fornøjelse
Please follow and like us: