Når vi er utilfredse med vores parforhold, så bebrejder vi ofte vores partner.
Vi skælder ud på ham, vi brokker os og kommer med gode råd til, hvordan vores partner eller vores omgivelser generelt skal ændre sig, så vi selv kan få det bedre. Vi tror, at hvis bare vores partner gør sig lidt mere umage i vores forhold og gør lidt mere for at imødekomme vores behov, så vil vi blive lykkelige.
Det er bare sådan, at den eneste du kan ændre, er dig selv. Så du kan komme til at vente længe, hvis du kun vil vente på at din partner ændrer sig.
Hvis du ønsker at noget skal forandre sig, så er DU nødt til at gøre noget for det. Du skal starte med udgangspunkt i dig selv og dine handlinger. Hvis du ønsker forandring er du nødt til at gøre noget andet end du plejer.
Overvej en gang, hvordan er du som kæreste? Sådan helt ærligt. Kunne du selv være en bedre kæreste? Er du selv det, som du ønsker din partner skal være? – og kan du selv bidrage med mere af det, som du synes din partner burde gøre?
Nogle gange så stiller vi meget høje krav til vores omgivelser, selv om vi godt ved, at vi ville have svært ved at leve op til disse krav selv. Vi skal huske at møde, både os selv og vores partner, med kærlighed og forståelse❤️
Hvis du vil have gode råd til at skabe det parforhold som du drømmer om, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min nyeste Eguide inklusiv lækre arbejdsark. – du klikker blot på billedet.