Menu Luk

Bare det bliver en god ferie…



Det bliver så dejligt at være sammen med din kæreste/partner – endelig har I ferie og det skal bare nydes. 

Men bag forventninger lurer skuffelsen.

Jeg kender godt det med at have glædet mig rigtig meget og have forventninger helt op til skyerne. Jeg er hele tiden opmærksom på om det nu bliver som forventet og det er så let at blive skuffet.

Men du kan selv gøre noget. Start hver dag med at beslutte dig for at lægge mærke til de små ting, de små kærlighedserklæringer, som din partner giver dig. 

– det kan være kaffen han laver til dig om morgenen, med en smule mælk, lige som du kan lide den. 

– det kan være det dejlige kys du får inden I skal ud af døren. 

Eller en helt anden lille handling, som når du bliver opmærksom på det, er et budskab på den kærlighed der bliver givet til dig fra din partner.

Sæt pris på de små ting og saml på dem.

For deres budskab om kærlighed har betydning for dig og dit fokus. Dit fokus afgør, hvad du ser. 

Se efter kærligheden i andres handlinger❤️